Panikangst

Panikangst – FAKTA

  • Ved panikangst har man intens angst ledsaget af en række skræmmende og ubehagelige symptomer fra kroppen. I starten af et panikangstanfald oplever mange, at de pludselig ikke kan få vejret og bliver overvældet af rædsel og dødsangst.
  • Man har angst for at blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv.
  • Panikangst kan behandles med fysioterapi, NADA- akupunktur, rådgivning & mestringstrategier, Fysio-Pilates, Anti-Stress pakkeforløb og deltagelse i angstgruppe.

Hvad er panikangst?

Panikangst er en tilstand, hvor man pludselig og uventet får anfald med intens angst eller ubehag. I forbindelse med anfaldene er man typisk meget bange for at dø, blive sindssyg, miste selvkontrollen eller gå amok.

Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald er startet. Hos andre har der i en periode forud været svær belastning og stress. Det kan f. eks. være stress i form af for stort pres på arbejdspladsen, skilsmisse, har mistet én tæt i familien eller sygdom. Panikangst opstår ofte efter en stressende periode i ens liv. Forløbet påvirkes meget af stress, som kan forværre tilstanden. I nogle tilfælde, er det en enkelt meget angstprovokerende situation, som udløser sygdommen.

Ca. 100.000 mennesker i Danmark lider af panikangst. Lidelsen starter oftest i tidlig voksenalder, og der er flere kvinder end mænd, der får panikangst. Tilstanden begynder gerne omkring 20-års alderen. De, som er mest plaget, er mellem 25 og 44 år.


Symptomer på panikangst?

Tilstanden ledsages af ubehagelige symptomer fra kroppen som:

Hjertebanken, smerter i brystet, åndenød/hyperventilation, sveden, svimmelhed, rysten, uvirkelighedsfølelse (ud af kroppen oplevelse), kvalme, ubehag i maven, føleforstyrrelser omkring mund og hænder (prikken og stikken), hedeture, kuldegysninger. Signalstofferne adrenalin og noradrenalin frigives i hjernen og i det øvrige nervesystem, hvilket medfører en ”alarmreaktion” i kroppen, som man ikke kan styre.

Anfaldet opstår pludseligt, når sit maksimum i løbet af få minutter, og går over i løbet af minutter. Man føler sig rask – omend bekymret for næste anfald – mellem anfaldene. Under anfaldet har man et stærkt ønske om at få hjælp. Nogle har anfald flere gange om ugen.

Efter et anfald er frygten stor for, at det skal vende tilbage. Man kan komme til at udvikle en anden type angst, såkaldt forventningsangst for nye anfald. Det kalder man også “angsten for angsten”. Den angstramte begynder at undgå steder eller personer, som kan forbindes med tidligere anfald. Det betyder, at man nemt kan komme til at indskrænke sin livsførelse alvorligt – fx undgå at køre bil, benytte offentlig transport, gå i butikker, besøge venner/familie osv.

Som ved de andre angstlidelser er der en fare for at udvikle misbrug af alkohol eller andre former for rusmidler, fordi man bedre kan opsøge og blive i sociale situationer, når man har ’medicineret sig selv’. Dette kan dog forværre angstlidelsen på sigt og forringe effekten af behandling.

Angst i sig selv er ikke farligt. Hvis der ikke er reel fare, er angst blot en ubehagelig følelse, der ledsages af en række symptomer, man kan mærke i sin krop. Men jo hurtigere man kan komme i relevant behandling, jo større er muligheden for at bedre angstsymptomer og forhindre følge-lidelserne. Få hjælp til at dæmpe panikangsten og få livskvaliteten tilbage! Se Angstgruppe + Anti-Stress pakkeforløb + Holdtræning.